|
|
Klokkerne |
|
Kilder:
Kirkeklokker i Danmark, En registrant udarbejdet af Hans Nyholm.
Danmarks middelalderlige Kirkeklokker af Frederik Uldall.
Danmarks Kirker særtryk S. Nicolai Kirke Køge.
Køge Kirkes arkiv. |
|
15. årh. – formodentlig en signal- slag- eller urklokke, da den aldrig har haft knebel. Formen er ret ualmindelig. Har støbemærke indridset i kappen.
Dens tværmål er 29,8 cm. Iflg. Uldall 1906 er den anbragt i murtykkelsen ved et ejendommeligt, lille rum over tårnhvælvingen. Fra 1993 udstillet i Kirkehistorisk Udstilling i Vor Frue Kapel. Fra 2008 sat på nordvestligste pille i hovedskib og fungerer som bedeslagsklokke.
Uldall 1906/1982, s. 137. Kirkeklokker i Danmark, En registrant udarbejdet af Hans Nyholm |

Klik på foto og se nærbillede
af klokke og støbemærke. |
15. årh. - "Spirklokken" hang i tagrytter, før blev nedbrudt i 1794.
Tværmål 62 cm. Den mindste af de 5 klokker i tårnklokekammeret.
Uldall 1906/1982, s. 133. Kirkeklokker i Danmark, En registrant udarbejdet af Hans Nyholm. Anders Petersen, Kjøge Byes Historie. 1882, s. 221. |
|
| 1470 - Klokke med støbermærke for klokkestøber Johannes Petri i Slagelse eller Jes Smid. Tværmål 94 cm.
Klokkeindskrift: "Ave Maria gra[tia) plena dvm traor avdite omnes ad sacra venite an[n)o d[omi)ni mcdlxx".
Dvs. "Hil dig Maria fuld af nåde. Hører når jeg trækkes, kommer alle til Helligdommen. I Herrens År 1470".
Uldall 1906/1982, s. 196. Kirkeklokker i Danmark, En registrant udarbejdet af Hans Nyholm. |
|
1553 - Kirkeklokke af Kgl. Bøssestøber Laurids Madsen.
Tværmål 138 cm.Klokkeindskrift: "Hielp os Gud til evig Tid, og vær os altid mild og blid, at thenne Klock mot blifet til Gafven, thed beder wi ale for Ihesu Nafven. Thenne Klocke skal til Kiøge, oc war Symen Pedersen Borgiemester y Kiøge Kirch Were samme Tid, ther thenne Klocke blef støbt y Kiøbinghaffven af Lavris Matsen kongelig Majestatis Bøs Støber Anno Domini MDLIII then siste Dag y Octobirs Monet."
Dvs. ”Hjælp os Gud til evig tid, og vær os altid mild og blid, at denne klokke må blive til gavn, det beder vi alle i Jesu navn. Denne klokke skal til Køge og vor Simon Pedersen borgmester i Køge Kirke var samme tid, da denne klokke blev støbt i København af Laurids Madsen kongelig majestæts bøssestøber i det Herrens År 1553 den sidste dag i oktober måned.”
Borgerlig Værge ved Vor Frue Kirke, København, Laurids Madsen Bøssestøber, der var Rådmand og forestod det kongelige Kanonstøberi i St. Peders Kirke.
Kirkeklokker i Danmark, En registrant udarbejdet af Hans Nyholm. |
|
1571 – Kirkeklokke af Hans Klokkestøber, Sørby.
Tværmål 110 cm. Klokkeindskrift: "Salig er den, som tager sig ten nøtørthige, Herren skal frelse hanom udi ten onde Tid, Herren skal bevare hannom oc icke gifve hanom vidi hans Fjenders Vilge. Ano Domini MDLXXI udi Juni Moned lod Peder Persen, Rod Mand i Kiøge bekoste den Kloche ad om støbe Gud til Lof oc Mennisken til een Hokomelse. Amen. PL - PMKV. Hans Kloche Støber."
Dvs. Salig er den, som tager sig af den nødlidende fattige, Herren skal frelse ham i den onde tid, Herren skal bevare ham og ikke give ham i fjenders vold. I Herrens år 1571 i juni måned lod Peder Persen, rådmand i Køge bekoste den klokke for at omstøbe den Gud til lov og mennesker til hukommelse. Amen. PL – PMKV. Hans Klokkestøber.”
Kirkeklokker i Danmark, En registrant udarbejdet af Hans Nyholm. |
|
1571 – Kirkeklokke af Hans Klokkestøber, Sørby.
Tværmål 118 cm. Klokkeindskrift: "Ano Domini MDLXXI udi Juni Monid lod Tomis Palisen oc Peder Lunde Borgemestir baade i Kiøge bekoste tenne Klocke ad omstøbe Gud til Lof oc Erre oc Mennisken til Gafvn; ted er skedt i Jesu Nafn. Naar vi af tene Verden mone gaa, Gud unde os alde en kristelig Afgang ad faa hos Gud, ad blive til evig Tid med Hanom, ad leve evendelig. Peder Monssen K(irke) V(ærge). Hans Klockesøb".
Dvs. ”I Herrens år i juni måned lov Tomis Pallesen og Peder Lunde1) begge borgmestre i Køge bekoste denne klokke for at omstøbe den Gud til lov og ære og mennesker til gavn; Thi det er sket i Jesu navn. Når vi af denne verden mon (skal) gå, Gud unde os alle en kristelig afgang at få hos Gud, at blive til evig tid med ham, at leve evindelig. Peder Monssen Kirkeværge. Hans Klokkestøber.”
Kirkeklokker i Danmark, En registrant udarbejdet af Hans Nyholm.
1) Peder Lunde, borgmester i Køge 1571, 1572 og kirkeværge. Begravet (1574) i nordre kapel ved den nordre side. Peder Monssen [Mogensen] (1532-1583), borgmester i Køge 1569 og kirkeværge i 14 år. Ligsten i Vor Frue Kapel. Kilde: Køge Kirkes arkiv og Tyge Andersen, Gravskik i Danmark 1500-1800. Køge Kirke som gravkirke og socialt mikrokosmos. Analyser og analogier. 2003. |
|
| |
|
|
|