Er du glad for at synge og kan du synge rent?

Hvis du er 11 år, eller fylder inden for nærmeste fremtid, har du nu muligheden for at blive en del af et dygtigt pigekor i Køge.

  • Du skal være glad for at synge, og kunne synge rent.
  • Du må gerne være udadvendt, når du synger. 
  • Du skal være ansvarsbevidst og kunne koncentrere dig. 
  • Hvis du kan noder, er det fint, men det er ingen betingelse. 

Vi synger alt mellem himmel og jord – lige fra Agnes Obel og Adele til Fauré og Bach. Om søndagen er vi forsangere til Gudstjenesten og derfor synger vi selvfølgelig også salmer.
Koret medvirker ved alle højmesser, jul, påske, pinse, pizzagudstjenester, musikgudstjenester, konfirmationer samt Jule-, Kyndelmisse-, Allehelgens- og Forårskoncerter. Ind imellem deltager vi også i stævner og workshops.
Vi kan godt lide at lave koncerter med bestemte temaer, fx Beatles/Abba-tema, Film og tv-serier, musicalsange, eventyr eller jazz.

Det er lønnet at være med i koret, og efter en kort aspirantperiode, hvor du lærer de grundlæggende ting, er der mulighed for at tjene lidt lommepenge.
Når du tilmelder dig, vil der være en lille stemmeprøve inden optagelsen.

Information

Hvem: Piger i alderen 11 år og op
Hvornår: Onsdage fra kl. 16.00 - 18.00
Hvor: Sognegården, Kirkestræde, lige over for Køge Kirke

Der er i øjeblikket ledige pladser i pigekoret - se kontaktinfo nederst på siden.

 
 

Tilmelding

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakt
Dirigent Anne Kirstine Mathiesen – 27 44 12 44
Dirigent Christina Damm – 22 53 88 36