Minikonfirmand

Må man lege i kirken? Det må minikonfirmander!  

Minikonfirmand i foråret er et gratis tilbud fra kirken til alle elever i 3.klasse på Søndre Skole og Sct. Nicolai skole der ligger i Køge Sogn.

Igennem de 9 gange hvor vi mødes, skal vi have det sjovt med at lære kirken at kende. Vi skal se alle de hemmelige steder i kirken, prøve prædikestolen og høre orglet, vi skal døbe vores bamser, lege, synge, høre gode historier fra bibelen, være kreative og spise franskbrødsmadder med pålægschokolade.

Hele forløbet sluttes af med en højtidelig minikonfirmation i kirken, hvor hele jeres familie og alle jeres venner må komme med.

Man behøver ikke at være døbt for at blive minikonfirmand. Og man behøver heller ikke være minikonfirmand for senere at blive konfirmeret. Men det skader nok heller ikke.

Tilmelding

Tilmeldingen for 3. klasse 2019/2020 er ikke åbnet endnu