Sogneudflugt 2020

 

Den nye dato for sogneudflugten er den 20. september 2020
Alle der har reserveret plads, både dem der har betalt og der hvor vi afventer betaling er garanteret en plads på den nye dato. Ønsker man sine penge tilbage, kan man få sine penge tilbage ved henvendelse på kirkekontoret.

Program
Efter højmessen (klokken 10.00 ved Charlotte Dybdahl Winther) står bussen fra Herfølge Turistfart klar umiddelbart nord for kirken.
Med den personlige adgangsbillet klar kan vi uden forsinkelse stige ombord og sætte kursen mod SCT. BENDTS KIRKE i Ringsted. Her vil vores egen Birgitte Bech kirkekunst fortælle om kirken, som er indviet i 1170, med de mange kongegrave.

Turen går videre gennem det skønne landskab til det smukt beliggende Skælskør. På havnen venter der en dejlig frokostbuffet all inclusive i restaurant Solsikken, hvor vi har god tid til at nyde den gode mad og hinandens selskab. Og til bagefter at strække benene.

Efter en ganske kort køretur ankommer vi til Danmarks Busmuseum. Her ser vi fine, gamle istandsatte rutebiler; hører om, og ser, ’De Hvide Busser’, der i 1945, for 75 år siden, bragte fanger hjem fra Auschwitz.
Besøget afsluttes med kaffe og kage, hvorefter kursen sættes hjemad mod Køge, hvor vi forventer at ankomme til Kirken kl. ca. 17.30.


Tilmelding
Senest onsdag den 6. maj til kirkekontoret, Kirkestræde 29, 4600 Køge. Åbent alle hverdage 9-13.
Det er også muligt at ringe på 56650246 (tast 2), men billetten skal hentes ved personligt fremmøde. Her betales og udleveres en adgangsbillet, der i år koster 200 kr. pr. person (kontant eller MobilePay).
Solgte billetter kan ikke refunderes efter 6. maj.
Billetterne sælges efter princippet ’først til mølle’. Det er desuden et krav at du bor i Køge Sogn.