Du er her: 

Sorggruppe

Kirkerne i Køge provsti har en sorggruppe, hvor man mødes og taler åbent om sorgen over tabet af et menneske, som stod en nær. Når man mister en, man har kær, så forandres livet og hverdagen. I en periode kan det føles som om, at livet er gået i stykker og måske ikke er værd at leve.

At sørge er en meget lang og personlig proces. Det er naturligt at sørge over et tab og det er naturligt, at sorgen tager tid og kræfter.

Hvad kan sorggruppen tilbyde?
Sorggruppen er et fortroligt sted, hvor man møder andre, som har mistet. Her er der mulighed for at tale om svære følelser, lytte til andre, som er i samme situation og dele erfaringer og minder.
Sorggruppen kan være et fristed, hvor man møder mennesker, der lytter med forståelse, og som kender til sorgen og savnet. Det kan være en hjælp til at komme igennem en svær tid i fællesskab med andre.
Enhver, som har mistet, er velkommen til at henvende sig.

 

Kontaktinformationer

Sorggruppe for voksne
Der starter løbende sorggrupper op - kontakt følgende sognepræster for nærmere info:
Linda Ishøj Fredriksen, sygehus- og sognepræst - telefon 51 85 59 36 eller mail lif@km.dk
Signe Asbirk, sognepræst i Køge Kirke - telefon 24 85 50 55 eller mail sia@km.dk

Vi mødes i alt 10 gange kl. 13-15 på følgende datoer: 27/8, 10/9, 1/10, 23/10, 5/11, 19/11, 3/12, 17/12, 14/1 og 21/4. Tilmelding er nødvendig.

Sorggruppe for unge i Herfølge - for 15-25 årige

Er du mellem 15 og 25 år, og har du mistet et nært familiemedlem (forælder eller søskende), har du mulighed for at være med i sorggruppen ved Herfølge kirke. Gruppen mødes i Sognegården ca. hver tredje uge og ledes af sognepræst Heidi Kasper Hansen. For nærmere information og evt. tilmelding til sorggruppen kontakt venligst Heidi på tlf. 24650080 eller mail: hkh@km.dk

Bemærk: Sorggruppe for børn i skolealderen er også en mulighed. Kontakt Heidi for nærmere information.