Kirkens historie

  1. Tårnet er kirkens ældst bevarede bygningsdel, som omkring 1324 blev opført i fire stokværk – i 1400-tallet tilføjedes et femte stokværk, det nuværende klokkekammer. På østsiden af tårnets øverste stokværk er en muret karnap, en fyrlygte fra omkring 1400. I tårnets klokkekammer hænger fem klokker fra 1400- og 1500-tallet. Kirkens længde med tårn er 57,5 meter i længden og 22,75 meter i bredden. Tårnet er 43 meter højt. Kirken var færdigbygget omkring 1450.
  2. Hovedorglet rummer 2.370 piber af tin og kobber. Byggeår 1968. Orgelbygger er Marcussen & Søn, og arkitekt er Rolf Graae.
  3. Sangerpulpituret er fra Frederik den 2.s tid (1586) og udarbejdet i stilen højrenæssance med tilsvarende stoleværk på gulvet. Årstallet står på tavlen, som kvinden for Aritmetic holder i hånden. Det er sandsynligvis udført af snedker Henrik Reinike i Køge. På billedfelterne ses fra højre: symboler for de fem sanser, de syv frie kunster ’Septem Artes Liberales’, de fire evangelister, navnene på de græske muser og sidst kong David og Orfeus.
  4. Ifølge rådstueprotokollen skulle en ordre på 104 stolestader med englehoveder være færdig i oktober 1624 til kirkens 300 års jubilæum. De fleste står stadig i hovedskibet i dag.
  5. Magistratstolen, den forreste stol i højre side har tre gavle, hvis topstykker prydes af Christian den 4.s monogram, Køge Byvåben samt kirkens segl, en trearmet lysestage.
  6. Prædikestolen er udført af snedkermester Hans Holst i 1624. Lydhimlen (toppen) er formet som et sekskantet spir i tre etager. På første etage er der to figurer: Johannes Døberen der døber Jesus og på anden etage sidder Kristus som verdensdommer – ’Pantokrator – med scepter og jordkugle. Topfiguren, som har mistet sin højre arm, peger med venstre hånd velsignende ned. I gammel kirkeguide (omkring 1906) kaldes figuren ’Den gode Hyrde’. Figuren er anbragt på en forgyldt kugle af lindetræ, fastgjort til en træplade, hvorpå Hans Holst har ridset sit navn.
  7. Blandt kirkens flotte mindetavler, kaldet epitafier, hænger et fra omkring 1599 lige over døbefonten for borgmester Rasmus Sørensen Brochmand (1561-1619) og familie. I forgrunden hustruerne Kirsten Ibsdatter og Bodil
    Jacobsdatter, samt elleve børn. Af disse børn blev Jesper Brochmand (1585-1652) biskop over Sjællands Stift og Christian den 4.s chefteolog. I 1910 blev en mindesten for ham sat ved kirkens nordvestmur.
  8. Døbefonten er af sort marmor og rød porfyr. Den blev i 1613 skænket af borgmester Claus Olufsen Bager (1554-1629) og hustru Bodil Pedersdatter (omkring 1560-1627) i anledning af Christian den 4.s sejr i Kalmar-krigen. En tidligere middelalderlig døbefont af gotlandsk sandsten blev kasseret før 1612. Det var i forbindelse med retshøringer under den såkaldte "Køge Huskors-sag".
  9. Dåbsfadet i sølv er fra 1635, fremstillet i Nürn-berg og skænket af borgmester Hans Christensen Humble (1601-1645) og hustru Karen Hansdatter. Motivet i bunden af dåbsfadet forestiller Jesu dåb.
  10. Altertavlen er lavet i 1652 i Lorentz Jørgensens værksted i Holbæk. Den blev malet og forgyldt efter levering til Køge af den polske Bartholomæus Paproczky.
  11. Kororglet blev taget i brug 9. januar 2000. Orgelbygger er Marcussen & Søn og arkitekt er Karsten Vibild.
  12. Blandt kirkens mange gravsten ligger en af de største i Søndre Kapel over borgmester Peder Pedersen (1517-1595) og hans hustruer Bodil Sigersdatter (død 1560) og Alhed Povlsdatter Fechtel (død 1601).
  13. Gammelkjøgegaards pulpitur, købt og op-sat 1642 af rigsråd Christen Skeel (1603-1659) og hustru Birgitte Rud (1612-1645). Det ejes af Gammelkjøgegaards og altså ikke af Køge Kirke.
  14. Af kirkens få kalkmalerier er en imponerende Kristus fra omkring 1500 på 3. pille fra vest i søndre sideskib.
  15. I 1993 blev Vor Frue Kapel indrettet som museum med informerende plancher om kirkens historie i Køge by.
  16. Begravelser på kirkens grund, Sct. Nicolai Kirkegård, ophørte i 1864.