Kirkegårde i Køge Sogn

Køge Kirkegårde består af

3 kirkegårde, der alle ligger centralt i Køge By - ikke langt fra kirken.

  • Klosterkirkegården i Vestergade
  • Assistens Kirkegård i Kirkestræde
  • Ny Sct. Nicolai Kirkegård mellem Nørre Boulevard og Sygehusvej.

Køge Kapel på Parkvej (tidligere Køge Krematorium), benyttes til bisættelser og højtideligheder.

Det smukke grønne område omkring Sct. Nicolai Kirke som tidligere blev brugt som kirkegård.

Find gravsted
Via EG, der er vores samarbejdspartner, har du mulighed for at finde et bestemt gravsteds nummer og placeringer.
Klik her for at komme videre til oversigtskortet for at søge

Kirkegårdenes historie

Klosterkirkegården i Vestergade
Klosterkirkegården er beliggende på hjørnet af Ågade og Vestergade. Tidligere Gråbrødreklosterets kirkegård og fattigkirkegård. Erik af Pommern købte i 1429 en gård i Vestergade, som gik i arv. Kong Hans forærede i 1485 gården til gråbrødrene, for at de kunne oprette et franciskanerkloster. I forbindelse med klosteret, blev der bygget en kirke i bindingsværk. Klostret eksisterede dog kun i 46 år, da den sidste munk forlod klostret ved Reformationens begyndelse i Danmark i 1531.
Kirkegården blev så anvendt til fattigkirkegård, og en overgang blev kirken udelukkende benyttet af den tyske koloni i Køge.

I 1523 lod rådmand Mogens Steen opføre 12 små boder ud mod Vestergade, hvor byens allerfattigste kunne bo. Men med den svenske besættelse 1658-1660 blev kloster, kirke og halvdelen af Steens Boder nedrevet for at give plads til en af de 11 bastioner, som svenskerne befæstede Køge med. Kirkegården blev ryddet for omkring 900 skeletter, som man senere fandt stuvet sammen i en fællesgrav.

Da svenskerne forlod Køge blev kirken genopført og Steens Boder genoprettet. Kirken blev dog ikke brugt særlig meget og 50 år efter blev den solgt til nedrivning. Kirkegården forfaldt totalt, og så sent som i 1845 blev den udlejet til græsning. Steens Boder blev nedrevet i 1857, og området blev da omgivet med en mur for at blive anvendt til fattigbegravelser i mange år.

I 1949 vedtog menighedsrådet, efter at kirkegården var ryddet og sat pænt i stand, at benytte den udelukkende til urnenedsættelser. Den første urne blev nedsat 19. marts 1950.

I anledning af 300-året for Slaget i Køge Bugt 4. oktober 1710 blev der opsat en mindetavle på kirkegården for omkomne søfolk søndag 3. oktober 2010.

Klosterkirkegården bliver fortsat kun benyttet til urnenedsættelser.

Klik her for at finde Klosterkirkegården på google maps


Assistens Kirkegård (mellem Nyportstræde og Kirkestræde)
I 1835 blev Assistens kirkegård taget i brug. Den skulle assistere kirkegården omkring kirken, som var blevet for lille. Assistens blev udvidet i 1864 samtidig med at begravelser på den gamle kirkegård ved kirken ophørte.

Klik her for at finde Assistens Kirkegård på google maps


Ny Sct. Nicolai Kirkegård (mellem Sygehusvej og Nørre Boulevard)
Kirkegården er byens nordligste del og blev etableret i 1890 for at imødekomme den voksende købstads behov. Kapellet på kirkegården blev i 1900 bygget i nationalromantisk stil. Kapellet bliver ikke brugt på nuværende tidspunkt.
I 1998 blev nyt anlæg til fællesgrav anlagt, udført efter tegning af landskabsarkitekt Andreas Bruun, Køge. Samme arkitekt vandt idékonkurrencen for en ny helhedsplan for kirkegården i 2004. Arbejdet er påbegyndt, men det er en langsom proces at ændre en kirkegård. Derfor strækker omlægningen sig over en lang periode.

Klik her for at finde Ny Sct. Nicolai Kirkegård på google maps

 

 

Kontakt Køge Kirkegårdskontor

Du kan kontakte kirkegårdskontoret med spørgsmål der omhandler følgende:

  • bisættelser og begravelser
  • afhentning af urne
  • spørgsmål omkring gravsteder og vedligehold

Se kontaktinformationer i bunden af siden