Køge Kirke

Omtrent 25 generationer har sat deres præg på Skt. Nicolai Kirke – fra omkring år 1250 og frem til i dag. Køge Kirke, som kirken i daglig tale bliver nævnt, er en af Køges mest markante bygninger. Den er placeret midt i Køge by og minder Køgegenserne om, at de bor i en gammel stolt by der kan dateres langt tilbage i historien.  Skiftende byggestil, udvidelser, gravmæler igennem mere end 700 år, inventar, overgangen fra katolsk til evangelisk-luthersk kirke, vidner om menneskers brug af kirken gennem tiden.

Kirketårnet står, trods omfattende byfornyelse i 2017, stadig som det fornemmeste pejlemærke, uanset om man nærmer sig fra søsiden eller via land – desuden er tårnet stadig en af Køges ældste bygninger.

I perioder hvor der har været økonomisk velstand i Køge er kirken blevet beriget med flot inventar af høj kvalitet, ligesom perioder med fattigdom heldigvis også har forhindret at historisk inventar er blevet erstattet med nyt. På den måde er Køge Kirke fyldt med både ny og gammel historie.


Køge Kirkes åbningstider

Mandag12.00-16.00
Tirsdag 10.00-16.00 
Onsdag10.00-16.00 
Torsdag10.00-16.00 
Fredag10.00-16.00 
LørdagLukket
Søndag12.00-16.00 

I forbindelse med kirkelige handlinger er kirken dog lukket.
Du/I er altid velkommen til at ringe til kirkekontoret på 56 65 02 46 (hverdage mellem 9.00 og 13.00) og høre om kirken der er lukket grundet handlinger.

Der er gratis adgang til kirken, dog kan der forekomme betaling i forbindelse med specielle arrangementer, som koncerter m.m.

Kirketårnet
I sommerperioden er det er muligt at komme op i kirketårnet, dog kun sammen med en medarbejder.
Kirketårnet har åbent i skolernes sommerferie mellem klokken 12.00 og 16.00.

 

Kontakt Køge Kirke

Du kan kontakt kirkekontoret med spørgsmål der omhandler følgende:

  • dåb
  • vielser og velsignelser
  • rundvisninger
  • generelt om kirken

Se kontaktinformationer i bunden af siden